Rafter med bark kl. A Ø6-9 x 220 cm
Varenr. GRA69220A
Mærke: Alcatraz
På lager
Leveringstid vises i kassen, når du har indtastet dit postnummer
Rafter med bark i klasse A, Ø6-9 cm, er håndsorterede granrafter til dig, der bygger et nyt raftehegn med bark. Diameteren er målt på midten af den 220 cm lange rafte og svinger kun 1 til 2 cm fra ende til ende, så hegnet bliver tæt og får en flot finish.
Om rafter og klassificering
En rafte er et rundt stykke træ med en diameter under 9 cm. Der findes ingen internationale standarder for klassificering af rafter, så Alcatraz har siden 2015 brugt sin egen inddeling i klasse A og klasse B.
Vær opmærksom på, at klassificeringen i dag bruges af branchen som helhed. Som kunde kan du derfor ikke regne med, at klasse A og B dækker over helt ens rafter hos alle danske leverandører.
Sådan adskiller klasserne sig
Klasse A
- Træsort: grantræ
- Lav densitet mellem årringene
- Udsving i diameteren fra ende til ende: 1 til 2 cm
- Frasortering ved 100 stk.: 5-7 %
- Håndsorteret
- Importeres oftest fra bjergrige, højtliggende områder
- Bruges oftest til nye raftehegn med bark og giver en tæt og flot finish med små mellemrum mellem rafterne
Klasse B
- Træsort: gran eller fyr
- Høj densitet mellem årringene
- Udsving i diameteren fra ende til ende: 1 til 5 cm
- Frasortering ved 100 stk.: 20-30 %
- Usorteret, direkte fra skoven
- Importeres oftest fra lavland
- Bruges oftest til reparation af raftehegn og giver en mindre tæt og mindre flot finish med større mellemrum mellem rafterne
Frasorteringsprocenten angiver, hvor stor en del af rafterne i en pakke du sandsynligvis må kassere helt ved opsætningen, fordi de er for skæve, for ulige i enderne eller har andre skader, oftest sår i træet.
Om træet
Rafter med bark kan være af gran, fyr eller lærk. Oftest bruges gran, fordi den træsort er mest holdbar over for vind og vejr. Rafter med bark af fyr regnes ikke for de mest holdbare: træet har et højt indhold af sukker, så det hurtigere bliver angrebet og nedbrudt af mikroorganismer.
Vedligeholdelse og levetid
Raften kan ikke vedligeholdes, fordi den har bark. Den gennemsnitlige levetid regnes til 15-20 år, men en præcis levetid kan ikke oplyses, da placeringen i forhold til vind og vejr og andre forhold afgør holdbarheden.