POSTSAVER FOLIE op til rund Ø180 ell. firk. 150 x 150 mm hegnsstolper
Varenr. MULTI-9
Mærke: Postsaver
EAN. 5060685653996
På lager
Leveringstid vises i kassen, når du har indtastet dit postnummer
Til runde stolper op til Ø180 mm og firkantede op til 150 x 150 mm. Foliet er åbent, så det lægges om stolpen og hæfter sammen, mens du svejser det fast med overkanten 5 cm over jordniveau.
"Spørg enhver anlægsgartner eller tømrer - eller måske har du selv oplevet det: Alle træstolper, uanset træsort, rådner ved jordoverfladen eller lige under. Nogle efter blot 5-8 år!"
Beskyttelse dér, hvor stolpen rådner
Det patenterede Postsaver® folie forlænger levetiden markant på alle typer træ- og metalstolper. Det bruges især til at sikre hegnsstolper og stolper til carporte og terrasser med jordkontakt mod jordråd: råd, der opstår lige under jordoverfladen, og som uanset træsort til sidst får stolpen til at knække.
Foliet er en UV-stabil termoplastisk folie, som indvendigt er foret med bitumen - det tjæreprodukt, man kender fra tagpap. Når det sidder på stolpen, danner det en barriere mod den vedvarende fugt, ilten og de svampe og mikroorganismer i muldjorden, der forårsager jordråd. Det er ikke et plastprodukt, men 100 % organisk fremstillet.
Sådan monterer du foliet
Monteringen tager cirka 60 sekunder med en almindelig ukrudtsbrænder. Læg foliet rundt om stolpen, så overkanten sidder 5 cm over jordniveau, og fjern den hvide strip, så foliet hæfter sammen, mens du svejser. Varm foliet op med brænderen. Når tjæren flyder ud i top og bund af foliet, er du færdig. Vejledningen står også trykt på foliet og på emballagen.
Foliet dækker 35 cm af stolpen: 5 cm over jorden og 30 cm under.
Skrånende terræn: Står stolpen, hvor jorden på den ene side ligger mere end 5 cm lavere end på den anden, bruger du 2 folier, som svejses oven på hinanden lige efter den første montering. Så sidder foliet altid 5 cm over jorden på det højeste punkt og 30 cm nede i jorden på det laveste.
Miljøvenligt og gennemtestet
- Lavet af 100 % bæredygtige materialer, der indgår i naturens kredsløb uden at forurene miljøet eller skade mennesker
- Indeholder ingen biocider
- Gennemtestet af bl.a. amerikanske og britiske myndigheder
- 20 års produktgaranti
Postsaver® har været brugt verden over i de sidste 25 år, og en lang række anerkendte trælaster og især hegnsfirmaer og anlægsgartnere har taget foliet til sig. Foliet er en del af en større familie af produkter til sikring mod råd, rust og brand.
Forbrug: Ét folie pr. stolpe.