KRAFTIG pilehegn 180 x 120 cm (bxh)
Varenr. PIL180120
På lager
Leveringstid vises i kassen, når du har indtastet dit postnummer
Kraftigt pilehegn på 180 x 120 cm (b x h) til dig, der ikke vil bruge tid på at beskytte hegnet. Rammen er af vedligeholdelsesfrit lærketræ, modulet kræver som udgangspunkt ingen ekstra beskyttelse, og den kraftige konstruktion gør det særligt egnet som skelhegn.
Rammen
Rammen er lavet af vedligeholdelsesfrit lærketræ med forsænkede ribber, som pilen er stiftet fast på. På den måde falder grenene ikke ud, når pilen tørrer. Ribberne er forsænket i sidestykkerne og skruet fast til dem. Sidestykkerne måler 7 x 4 cm, og ribberne har en diameter på 4 cm.
Sådan tilpasser du bredden
Skal modulet være smallere, skruer du skruerne ud, tager fletmaterialet ud og skubber sidestykket ind til den bredde, du ønsker. Derefter skruer du skruerne i igen.
Fletmaterialet
Naturflettet varierer i tykkelse og ligger typisk mellem ca. 1,5 og 2,5 cm.
Vedligeholdelse
Modulet kræver som udgangspunkt ingen ekstra beskyttelse. Du kan vælge at sprøjte det med en klar træbeskyttelse, men når du regner prisen på træbeskyttelsen, spildet ved sprøjtningen og dit eget arbejde med, kan det oftest bedst betale sig at lade pilehegnet "leve tiden ud" og derefter købe et nyt modul.
Forventet levetid
Den gennemsnitlige levetid regnes til 6-10 år. En præcis levetid kan ikke oplyses, fordi modulets placering i forhold til vind og vejr og andre forhold afgør holdbarheden. Husk, at hegnets samlede levetid også i høj grad afhænger af de stolper, modulet sidder på. Derfor er det vigtigt, at stolperne monteres med påsvejst folie ved jordniveau.