Egestolpe H-profil. Ø14 l til 5 cm rafte
Varenr. EG00285
På lager
Leveringstid vises i kassen, når du har indtastet dit postnummer
Til et raftehegn med rafter på Ø5 cm: Denne runde mellemstolpe i ren eg har H-profil og en diameter på 14 cm.
Holdbart af naturen
Af de træsorter, der gror i Danmark, er egetræ det mest holdbare, takket være den store mængde garvesyre i træet. Stolpen leveres ubehandlet, så det er rent egetræ, du sætter i jorden.
Levetid
Uden ekstra beskyttelse regner man med, at en egestolpe holder 8-12 år, afhængigt af hvor den står, og hvordan vind og vejr rammer den. Påsvejser du en Postsaver-folie omkring jordniveauet, første gang stolpen sættes op, forventes den at holde over 20 år. Det svage punkt er netop ved jorden, hvor stolper typisk knækker, og hvor træbeskyttelse ikke kan komme til.
Sådan sætter du stolpen
Grav stolpen 70-80 cm ned til et facadehegn, 80-90 cm til læhegn og espalier og 100-110 cm, hvis der skal hænge en låge på den. Støber du, så støb aldrig under stolpen, og stop betonen under jordoverfladen, så vandet kan løbe væk.
Træbeskyttelse og skruer
Giv gerne stolpen træbeskyttelse efter behov; det kritiske punkt ved jordniveauet kan dog ikke behandles. Til montering er rustfrie skruer i A4-stål et godt valg, fordi de er egnede til træ med garvesyre som eg.