Brunbejdset og trykimp. stolper, NTR Kl. A - Dia. 12 x 300 cm
Varenr. BR00298
Mærke: Alcatraz
På lager
Leveringstid vises i kassen, når du har indtastet dit postnummer
Ø12-stolpen her har fået en brun tone, uden at træets naturlige overflade forsvinder: Den er penslet to gange med transparent brun bejdse oven på trykimprægneringen i NTR kl. A. Længden er 300 cm, og stolpen er cylinderdrejet med fas i begge ender.
Til træ i jorden
Klasse A i NTR-systemet er den imprægnering, man bruger, når træet har jordkontakt.
Om bejdsen
Stolperne får to lag transparent træbeskyttelse i form af en speciel brun bejdse, som Alcatraz selv har udviklet. Bejdsen er vandbaseret og miljøvenlig.
Sådan holder du stolpen stærk
Stolpen har godt af mere træbeskyttelse efter behov, men overgangen til jorden, som er det mest kritiske sted, kan du ikke komme til.
Over årene er det her, stolper oftest knækker af råd og slid. I blæsevejr fungerer hegnet som et sejl, og kræfterne fra vinden ledes ned i stolpen lige i jordhøjde. Lidt forrådnelse er derfor nok til at svække den, til den en dag giver efter, og så venter både et nyt hegn og udgiften til at fjerne det gamle.
Det eneste, der styrker stolpen i jordhøjde, er en Postsaver-folie, som påsvejses ved den første opsætning.
Hvor mange år kan du regne med?
Med påsvejst Postsaver-folie kan du regne med over 20 år. Uden folien er gennemsnittet 8-12 år, men et præcist tal kan ikke gives, da placering, vind, vejr og andre forhold spiller ind.