# Holdbarhed for trykimprægneret raftehegn | Postsaver Tjærefolie | Alcatraz Hegn & Rundtræ ApS

Kilde: https://hegnsfirmaet.dk/laer/holdbarhed-trykimpraegneret-raftehegn

# Holdbarhed og Postsaver – Trykimprægneret raftehegn

januar 30, 2026

## Holdbarheden for et trykimprægneret raftehegn

Trykimprægnering presser beskyttende stoffer dybt ind i træet under højt tryk. Det giver en markant bedre modstandsdygtighed mod råd, svamp og insekter – og gør hegnet særligt velegnet til aggressive miljøer som kystnære områder.

### Faktorer der påvirker levetiden

- **Skygge vs. sol** Skygge fremmer algevækst. Sol tørrer og bleger træet hurtigere. Begge dele er naturlige – men trykimprægneringen beskytter indefra uanset.
- **Bevoksning på hegnet** Klatreplanter holder på fugt og fremskynder nedbrydning. Hold hegnet frit for bedst mulig holdbarhed.
- **Kystnært miljø** Salt, vind og fugt er hårdt ved træ. Her kommer trykimprægneringen virkelig til sin ret – det er designet til præcis de forhold.

### Postsaver Tjærefolie – forlæng levetiden markant

Stolperne er hegnets svage punkt. De rådner typisk lige over og under jordoverfladen.

- **UDEN Postsaver:** Vejledende levetid 8–12 år
- **MED Postsaver:** +20 år – med garanti mod råd*

### Alternativer til Postsaver?

- **Robinjestolper:** Holder godt, men overkill til hegn. Stolperne overlever rafterne – og en ny beklædning kan de ikke bære.
- **Murpap:** Skaber vandlommer når træet svinder. Accelererer råd i stedet for at forebygge.
- **Tjære/maling på stolper:** Kortvarig effekt, forurener jorden.

*Garantien ydes på NTR klasse A stolper med Postsaver, monteret iht. leverandørens specifikationer.
